amp_01
amp_02
amp_03
amp_04
amp_05

Anne Marie Plough

Anne Marie Ploug arbejder i et univers, hvor kunst og hverdag mødes. I hendes billedverden hentes inspirationen mange forskellige steder fra; massemediernes udtryk kombineres med kunsthistoriens, østlig og vestlig æstetik befrugter hinanden. Fra 1995 til 2001 var Plougs primære inspiration japansk kultur og livsstil. Det hele startede med en fascination af tegneserien Manga og div. spin-off produkter, men siden bredte interessen for det japanske sig til også at omfatte så forskellige visuelle udtryk som Hokusais træsnit og Playstation 2 computerspil. I Plougs arbejde, der både omfatter maleri og grafik, har dette givet sig udslag i en række dynamiske billeder, hvor skrifttegn, tegneseriefigurer og andre visuelle emblemer blandes på samme fragmentariske måde som billedinformation i et computervindue I Anne Marie Plougs senere billeder er forankringen stadig japansk, men Manga er forladt til fordel for mere vidtforgrenede inspirationer, der også inddrager andre kulturelle udtryk. Disse nye billeder er mere forenklede og dermed mere afdæmpede i udtrykket.

Web: www.kunstnu.dk Email: info@kunstnu.dk